Hvordan aktiverer jeg MobilePay betalinger?

Her kan du læse mere om hvordan du aktiverer og bruger MobilePay i dit kassesystem

Samuel Riad

Seneste opdatering 3 måneder siden

Du kan modtage betaling med MobilePay på følgende måde:


Du beder kunden skanne en QR-kode som er tilknyttet din MobilePay Erhvervskonto. Kunden betaler via MobilePay app'en, og kassesystemet registrerer automatisk at pengene er modtaget.


For at komme igang med MobilePay betalinger skal du først oprette abonnement på en tillægsservice der hedder MobilePay Point-of-Sale. Det kan du gøre fra din MobilePay Erhvervskonto.


Derefter skal du rette henvendelse til os via Opret Anmodning linket i toppen af denne side, så vi kan aktivere integrationen for dig. Denne integration med MobilePay koster 100 kr pr. måned.

Hvordan får jeg en MobilePay QR-kode?

Du skal printe en QR-kode som kunder kan skanne hvis de ønsker at betale med MobilePay.


Du kan hente to slags QR-koder fra app'en:


  1. En simpel QR-kode som du kan bruge i dit egen design til en bordstander
  2. En standard bordstander med instrukser og QR-kode (eksempel herunder)

For at hente QR-koden, skal du fra hovedmenuen vælge Indstillinger, og dernæst Links og QR-koder

Tryk nu på én af Download-knapperne under MobilePay-afsnittet for at hente QR-koden.

Hvordan modtager jeg en MobilePay betaling?

Når du opretter en ordre har du mulighed for at vælge hvilken betalingsmetode du vil bruge, f.eks. kort, kontant, osv. Én af disse metoder er MobilePay og er markeret med et telefon-knap. Tryk på knappen for at vælge MobilePay, og opret derefter ordren.

Du skal nu bede kunden om at åbne MobilePay app'en og skanne QR-koden fra bordstanderen.

Var denne artikel nyttig?

3 ud af 3 synes om denne artikel

Stadig brug for hjælp? Send os en besked