Hvad er salgsrapporter?
Her kan du læse mere om hvad disse rapporter er, og hvordan du kan danne dem
Samuel Riad
Seneste opdatering et år siden
En salgsrapport opsummerer salg, refunderinger, samt information om solgte og annullerede varer i dit kassesystem, indenfor en bestemt tidsperiode.
Du kan selv bestemme hvor stor en periode en salgsrapport skal dække, dog kan en salgsrapport maksimal dække 30 dage.
Du får automatisk tilsendt en daglig og en månedlig salgsrapport til din registrerede email adresse, men kan til enhver tid se tidligere salgsrapporter eller danne nye rapporter fra app'en.
Hvad indeholder en salgsrapport?
En salgsrapport indeholder information om betalinger, refunderinger, samt oversigter over solgte og returnerede varer. Bemærk at salgsrapporten bliver opdateret løbende, så du kan komme tilbage til salgsrapporten flere gange om dagen og se opdateringer på dine aktiviteter.
Bemærk: Information om solgte/annullerede varer bliver kun vist i rapporter når ordren er afsluttet. Aktive ordrer vises ikke i salgsrapporten.
Hvad er forskellen mellem en salgsrapport og X/Z-rapporter?
En X/Z-rapport indeholder kun information om betalinger og refunderinger, og ikke varer.
X/Z-rapporter bruges primært til bogføring, mens salgsrapporter kan give dig indblik i hvilke varer du har solgt flest og færrest af.
Hvor kan jeg se mine salgsrapporter?
Åbn hovedmenuen og vælg Salgsrapporter, og indtast din bestyrer pinkode.

Som standard bliver dagens salgsrapport vist.

Hvis du ønsker at danne en ny salgsrapport, så tryk på Anden-fanen, og vælg enten én af de forudbestemte intervaller (idag, i går, denne uge eller denne måned), eller vælg et anden fra/til-datoer og -tidspunkter.

Rapporten bliver dannet lige så snart du vælger to gyldige datoer/tidspunkter.

Du kan printe salgsrapporten, hvis du har forbundet en kvitteringsprinter til systemet, eller hente salgsrapporten som en PDF direkte fra app'en. Alternativt kan du få den tilsendt på email.
Spol ned til bunden af salgsrapporten og tryk to en af knapperne
